Molybdænskrot

Den langt største anvendelse af molybdæn er som legeringselementer i stål. Det genbruges derfor for det meste i form af stålskrot. Molybdæn-"enheder" returneres til overfladen, hvor de smelter sammen med det primære molybdæn og andre råmaterialer for at fremstille stål.

Andelen af ​​genbrugt skrot varierer afhængigt af produktsegmenter.

Molybdænholdigt rustfrit stål, som disse solvandvarmere af type 316, indsamles omhyggeligt ved udtjent levetid på grund af deres lave værdi.

På længere sigt forventes brugen af ​​molybdæn fra skrot at stige til omkring 110.000 tons inden 2020, hvilket repræsenterer en tilbagevenden til omkring 27 % af det samlede molybdænforbrug. På det tidspunkt vil skrottilgængeligheden i Kina stige til over 35.000 tons årligt. I dag er Europa stadig den region med den højeste førstegangsbrug af molybdænskrot med omkring 30.000 tons om året. I modsætning til Kina forventes Europas brug af skrot at forblive på nogenlunde den samme andel af det samlede forbrug indtil 2020.

I 2020 vil der på verdensplan blive produceret cirka 55.000 tons årligt af Mo-enheder fra genbrugsskrot: omkring 22.000 tons fra gammelt skrot, og resten vil blive fordelt mellem blandingsmateriale og førstegangsskrot. I 2030 forventes Mo fra skrot at nå 35 % af alt brugt Mo, som følge af yderligere modning af økonomierne i Kina, Indien og andre udviklingslande samt en stigende vægt på at adskille og genbruge værdifulde materialestrømme.